Om Mediehus Aarhus

Mediehus Aarhus er centrum i den lokale tv- og radioproduktion i Aarhus. Vi er et non-profit mediehus og en markant aktør i det lokale  og regionale mediemiljø. Huset drives af en almennyttig fond, der har til formål at virke til gavn for den lokale informations- og ytringsfrihed gennem såkaldte public service og public access-aktiviteter.

Det sidstnævnte betyder, at vi er et åbent mediehus, hvor alle har mulighed for - på frivillig basis - at lave programmer og arbejde med medier. I 2012 beskæftiger vi således godt 30 frivillige programmedarbejdere, der fortrinsvis producerer indhold til vores radiostationer - og der kommer hele tiden flere til i vores gule hus i bunden af Jægergårdsgade i Aarhus.

Radio og tv
Hovedaktiviteten består i produktion af radio og tv, der sendes på kanalerne Kanal Østjylland, Kanal Midt Vest, TV Aarhus, Aarhus Lokal-tv - ALT og på FM 98.7 mhz, samt naturligvis her på hjemmesiden. Derudover driver vi kursusvirksomhed indenfor medier, video, radio og journalistik, ligesom vi løser forskellige projektopgaver, for eksempel offentlige informationsindsatser, dokumentation, oplysning, virksomhedsfilm mv. Det er også Mediehus Aarhus, der står for at transmittere byrådsmøderne i Aarhus Kommune, ligesom vi løbende dokumenterer byens bestræbelser på at blive europæisk kulturby i 2017.

Mangfoldighed
Hos Mediehus Aarhus arbejder tæt sammen med andre non-profit medievirksomheder. Det drejer sig blandt andet om Aarhus Global Media, (IndvandrerTV (ITV) og Radio Bazar), Århus Filmværksted, ANTV, Senior TV, samt flere andre non-kommercielle medieaktører og kulturinstitutioner i kommunen.

Mediehus Aarhus modtager driftstilskud fra Aarhus Kommune og støtte til vores udsendelser fra Kulturministeriet. Derudover er vores aktiviteter afhængige af projekt- og fondsstøtte, samt donationer fra seere og lyttere, og sponsorater og samarbejdsaftaler med private og offentlige virksomheder.

Rummelig arbejdsplads
Mediehus Aarhus beskæftiger i øjeblikket godt 10 medarbejdere og mange frivillige. Nogle af vores medarbejdere arbejder i et fleksjob, andre er i praktik, mens et par stykker er i jobtræning. I samspil med husets fuldtidsansatte medarbejdere giver dette en rummelig, unik og mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Både de ansatte og de frivillige har mange forskellige indgange til mediearbejdet, kompetencer og sociale baggrunde, og huset er derfor en farverig og spændende smeltedigel af vidt forskellige mennesker - noget der giver et anderledes, levende og mangfoldigt mediemiljø.

Vores mission er, at vi skal opfylde det lokale behov for fri og lige adgang til de elektroniske medier og sikre, at Aarhus i fremtiden har et mangfoldigt, rigt og varieret mediebillede. Vi skal med engagement og kompetence formidle historier, nyheder, informationer og fortællinger fra og til byens borgere, for på den måde at bidrage til sammenhængskraften, demokratiet og udviklingen i Aarhus Kommune.  

Mediehus Aarhus arbejder ud fra en række nøgleord, der beskriver hvilke værdier, vi ønsker, at huset bygger på og hvordan vi arbejder med vores indhold. Disse værdier er:

Levende dialog og information

Engagement og mangfoldighed

Talent og udvikling

Oplysning og underholdning

Har du spørgsmål eller ønsker du bare at vide mere om os, så er du meget velkommen til at kigge på hjemmesiden, eller kontakte os for flere oplysninger.

Mediehus Aarhus producerer lokal tv og radio inden for rammerne af public service og public acces. Find os på Kanal Østjylland, Kanal Midt Vest, YouSee, i radioen og på nettet.

Mediekonference sætter radio til debat

 Læs mere

Filmprogrammet Kosmorama er nu også at finde på TV2/Østjylland

 Læs mere

  kom og vær med

  

Mediehus Århus på Facebook

 Gå til 

ledelse

daglig leder og chefredaktør
Søren Højlund Carlsen
T: 60 29 75 72
@: shc(at)(if you can see this please update your browser)mediehusaarhus.dk

Mediehus Aarhus støttes af Aarhus Kommune og Kulturministeriet

v/Styrelsen for Bibliotek og Medier